ABL bomhøjdeautomatik

ABL bomhøjdeautomatik 2018-11-26T12:29:59+00:00

ABL Bomhøjdeautomatik

Med V-Teknik´s ABL III stand-alone bomhøjdeautomatik kan du opgradere stort set enhver sprøjte.

Korrekt bomhøjde er vigtig både for korrekt fordeling af planteværn og flydende gødning og ikke mindst vigtig for lav afdrift. Med et ABL bomhøjdeautomatik system sørger automatikken for at holde bommen i den ønskede højde over afgrøden ved hjælp af ultralydssensorer, der måler afstanden til toppen afgrøden.

Samtidig aflaster det sprøjteføreren, så han kan koncentrere sig om at optimere sprøjtningen.

ABL III systemet kan leveres med op til 12 sensorer. Basis systemet er med 2 sensorer, hvor der kan vælges mellem to former for styring af bommen;

  1. styring via tilt (skråtstilling) og bomhøjde eller
  2. styring via individuel bomløft (variabel geometri)

ABL III systemet giver mulighed for, at bommen automatisk hæves i forageren under vending og sænkes igen, når sprøjten igen kobles til.

Galleri

Basis systemet kan udbygges med en 3. sensor, der styrer højden på midterbommen og de to sensorer på vingerne (én i hver side) styrer det individuelle bomløft (variabel geometri/G-var).

Kører man i høje afgrøder, kan det være en fordel at dublere den midterste sensor, således at der sidder én sensor inderst på hver sidefløj, idet bevægelserne i afgrøden når køretøjet passerer i sprøjtesporet vil “forvirre” sensoren.

Ved brede bomme og specielt i rækkeafgrøder eller i afgrøder med varierende højde, kan der med fordel monteres flere sensorer, således at ingen del af bommen kommer under ønsket bomhøjde. I rækkeafgræder kan det være vanskeligt at holde de to eller tre sensorer fast over eller i mellem rækker under hele sprøjtningen, hvorved systemet ikke formår at holde en ens bomhøjde. Dette problem er kendt ved stort set alle højdeautomatik systemer.

Ved at montere flere sensorer, vil der altid være mindst én sensor i hver side, der “ser” lige over en række, hvorved bommen vil holde sig i præcis højde over afgrøden. Systemet kan håndtere op til 12 sensorer.

ABL III systemet er modulopbygget – du kan starte med to sensorer og udbygges trinvis op til 12 sensorer ved hjælp af tillægsmoduler.

Tilføjes BT-ABL modul I til systemet, giver det mulighed for op til 5 sensorer; én i midten og op til to sensorer i hver side.
Tilføjes yderligere BT-ABL modul II til systemet, er der mulighed for op til 8 sensorer; to i midten og op til tre sensorer i hver side.
Tilføjes yderligere BT-ABL modul III til ABL systemet, er der mulighed for op til 12 sensorer; to i midten og op til fem i hver side.

ABL III systemet er opbygget som “plug&play” og kan leveres med tre typer af stik; Hirschman (DIN), Deutsch eller SuperSeal. Der gribes således ikke ind i det eksisterende ledningsnet. Stikkene på ventilblokken afmonteres og monteres på han-stikket på ABL ledningsnettet. Et hun stik på ABL ledningsnettet monteres på ventilblokken – og det var det………  herefter monteres sensorerne på bommen, og kabler bindes pænt op og betjeningsboksen monteres i kabinen, hvorefter systemet kalibreres.

Er din sprøjte ikke i forvejen monteret med el-hydraulik, tilbyder vi en kompakt ventilblok med de funktioner ABL systemet skal betjene. Bomfoldning mv. foregår som hidtil direkte fra traktorens hydraulik. På nogle sprøjter med en specielt retningshydraulikblok, f.eks. Rau, kan det være nødvendigt at montere en separat ventilblok til de individuelle bomløft.

Er sprøjten med elektrisk tilt kan vi håndtere dette via en relæboks.

Se mere på dette produktark

Kontakt os for mere info