Knight Farm Machinery har base central i England omgivet af kuperet terræn, hvilket har haft betydelig indflydelse på udviklingen af stabile sprøjtebomme med gode terrænfølgende egenskaber og sprøjter med lavt tyngdepunkt.
Knight har stolte familie traditioner inden for smedevirksomhed, fabrikation og landbrug gennem generationer. Familien er fortsat involveret i landbrugs- og maskinstationsdrift, og tester således nye maskiner på ”egen krop”
Virksomheden Knight Farm Machinery er grundlagt i 1984 og har siden udviklet sig til at være en af de mest betydende producenter af marksprøjter i England og med ikke uvæsentlig betydning for teknologisk udvikling world wide, bl.a. med flere patenterede løsninger.
Knight producerer high-end sprøjter skræddersyet til den enkelte kunde.
Knight har været på det skandinaviske marked i en årrække og Brdr. Toft har erfaring og ekspertise i såvel salg, rådgivning som service af Knight sprøjterne.