Grimac J 3000-3500 & 4000 liter – KOMMER SNART OGSÅ MED 5000 OG 6000 LITER TANK
Grimac J er en enkel fuldhydrostatisk firhjulstrukket maskine udstyret med Poclain MS11 hjulmotorer på forakslen og MS18 hjulmotorer på bagakslen.
Med den hydrostatiske transmissionen foretages hastighedsændring og ændring af kørselsretning enkelt med multifunktionsjoysticket.
2 “gear” giver hastigheder på op til 25 km/t i marken og op til 40 km/t på landevejen.
Den elektroniske Poclain transmissionsstyring giver SRS hjulslipskontrol og tilbyder Cruise control der kan fastholde hastigheden både under arbejde og transport.
Transmissionsstyringen har desuden Automotive/ECO mode der optimerer motoromdrejningerne i forhold til hastigheden og tillader lavest muligt motoromdrejninger ved vejtransport med mest mulig brændstof besparelse.
Grimac J er som standard udstyret med 2-hjulsstyring, men kan som tilbehør udstyres med 4-hjulsstyring, hvor skifte mellem to og firhjuls- samt krabbestyring foregår enkelt fra kabinen.
Sprøjten er udstyret med effektive bremser på begge aksler.
Et meget tidsvarende kabine design giver stor comfort, lavt lydniveau og suveræn ergonomi. Kabinen har ingen hjørne stolper hvilket giver formidabelt udsyn over bommen.
Der er naturligvis luftaffjedret sæde og aircondition, kulfilter, afkølet rum til mad og drikke, radio med CD, elbetjente sidespejle ect. og plads til instruktør på et komfortabelt sæde.
Kabinen er Kategori 4 godkendt for bedst mulig beskyttelse af sprøjteføreren.
I armlænet findes multifunktions joystick samt digitalt display med visning af motoromdrejninger, brændstofbeholdning samt overvågning af kørertøjet.
Grimac J er som standard med Müller Touch 800 Terminal og 24 funktioners joystick som giver en komfortabel betjening af sprøjten. Med Touch 800 Terminalen kan en og samme skærm kontrollere tilbehør som GPS sektionskontrol, fyldeautomatik, bomhøjdeautomatik med 2 eller 3 sensorer mv. og endda opgraderes til autostyring.
Grimac J har hydraulisk selvnivelerende akselfjedring på begge aksler.
Grimac J har som standard en frihøjde på 155 cm (med std. 300/95 R46 hjul), men kan tillige leveres med 120 cm frihøjde med manuel eller hydraulisk (fra kabinen) sporviddejustering (180-225 cm).
Sprøjten kan desuden leveres frihøjde på op til 180/190 cm frihøjde (ikke 4000 liter) på 320/90R54 eller 380/90R50 hjul – ideel til majs, solsikker, raps, juletræer mv.
Sporvidden kan justeres manuelt i 4 trin; 225-250-280-300 cm (hydraulisk fra kabinen som option på 120 og 155 cm frihøjdeversionen).
Sprøjten er som standard udstyret med en 224 HK sekscylindret Iveco Tier 4 motor (anvender Addblue).
Sprøjten vejer (tom) ca. 7.900 kg (afh. af bom og udstyr) – vægtfordelingen med 24 meter bom er 48-52%.
Bom programmet strækker sig fra 21 til 36 meter, alle med variabel geometri (g-var) der som standard kan arbejde både over og under vandret.
Grimac J kan tilpasses dine behov udfra en righoldig tilbehørsliste.
Se brochure ved at klikke på dette link; selvkørende sprøjter.