Amerikanske TeeJet, der er en del af koncernen Spraying Systems, har lavet dyser siden 1940´erne, både til landbrug og industri.
TeeJet er en af verdens største leverandører af dyser, ventiler og andre sprøjtekomponenter, herunder sprøjtestyringer og flowmålere. TeeJet har et bredt program i sprøjtedyser, herunder mange specialdyser til f.eks. båndsprøjtning.
Vi har valgt at fokusere på TurboTeeJet lowdriftsdysen, der fås både enkelt- og dobbelt viftet samt på en række special dyser til båndsprøjtning.
Du kan se hele TeeJets program i dyser til sprøjtebomme på dette link og til båndsprøjtning på dette link.
Læs mere om dyserne på fanerne herunder;
Den legendariske lowdrifts dyse TurboTeeJet har været på markedet i mange år og er en fin dyse til opgaver i stille vejr, hvor du ønsker ekstra god dækning. Dysen er vinklet 15° bagud. Arbejdsområdet er 1-6 bar, men mest optimalt fra 2-4 bar.
I størrelse 03 og 04 er den godkendt med 50% afdriftsreduktion ved 1,5 bar – de øvrige størrelser er ikke afdriftsgodkendte.
TeeJet AIXR er en kompakt injektordyse med fornuftig afdriftsreduktion.
Størrelse 03 er 50% afdriftsgodkendt ved 2 bar. Størrelse 04 og 05 er 75% afdriftsgodkendt ved hhv. 1,5 og 2,5 bar. Størrelse 05 er 90% afdriftsgodkendt ved 1,5 bar. De øvrige størrelser er ikke afdriftgodkendte.
DG95 er en evenspray (jævnt sprøjtemønster) dyse med 95° spredevinkel velegnet til båndsprøjte og udført i rustfrit stål.
Dysen har en medium forstøvning med god dækning, men er ikke afdriftsgodkendt.
TP-EVS er en evenspray (jævnt sprøjtemønster) dyse med 40, 65, 80 eller 95° spredevinkel velegnet til båndsprøjte og udført i rustfrit stål.
Med spredevinkel helt ned til 40° er dysen velegnet til smalle bånd.
Dysen har en fin forstøvning med god dækning, men med større afdriftsrisiko og er ikke afdriftsgodkendt.